I mange projektforløb er der så kraftig fokus på projektet og dets karakteristika, at man fuldstændig overser betydningen af den organisme, der er projektets 'liv'. Ved at parallelisere projektet med frembringelsen af et produkt sker en tingsliggørelse og al vægt lægges over på projektets 'ufølsomme' metrikker: tid, økonomi, produkt, funktionalitet etc.
Der ageres uden særlig hensyn til den symbiose, der er mellem projektopgaven og de individer, der er allokeret eller de samarbejdsrelationer, der er vitale for de udviklingsopgaver, der løses projektorienteret.

Det tilhører en svunden tid at lave planer, der rækker fra start til slut. Fluktuationer i omgivelserne øger kravene til virksomheders / organisationers tilpasningsevne. Behovet for fleksibilitet og forfining af processer bygger på vidensgenerering og forudsætter evnen til at arbejde iterativt procesorienteret.

I et frugtbart innovativt miljø vil alle på ethvert organisatorisk niveau, individuelt eller sammen, blive ved med at forbedre evnen til at producere resultater - hurtigere, billigere og med øget kvalitet.

Det er en typisk win-win situation: Organisationen opnår højere status og voksende (markeds-)indflydelse gennem de udviklingsmæssige gevinster, og gennem læringen oplever den enkelte som regel en meget stor personlig tilfredsstillelse. At man samtidig får en større personlig og faglig værdi kan katalysere såvel læringsforløbet som karriereforløbet.

Forbedringerne sker kontinuerligt og vedholdende.

Læring handler meget om hvad man skal gøre for at skabe værditilvækst eller sikre, at udgangspunktet næste gang er bedre end forrige. Læringen sker ved at reflektere over, hvad der gik godt - men mindst ligeså meget over, hvad der ikke gik godt.

Det handler nemlig i udstrakt grad om at lære af sine fejl og af en enkelt fiasko i ny og næ.

Hvis succes er målet, så er fejltrin løftestangen.

Evnen til at lære af sine fejltrin bidrager med styrke og forståelse. I stedet for at lade modet svigte bør du sætte fokus på, at der nu er een fejl mindre at begå og at du er blevet en erfaring rigere. Husk på, at for tidlig succes dels kan give en falsk sikkerhed, dels kan sætte udviklingen i stå - for hvorfor forbedre noget, der virker?

Fejl skal i denne sammenhæng forstås bredt: fejl, ulykker, misforståelser, overskridelser - alt hvad man fortrydeligt har gjort for - og som man kan nå et andet resultat ved at ændre.

Ta' bare fejl - der er nok af dem.

Når den valgte løsningsmetode ikke giver det forventede resultat så må man overveje hvilke andre veje, der fører frem til målet. Fejl tvinger os til at tænke i alternativer. Når man samtidig med at fejl begås sørger for at uddrage en læresætning - så øges beredskabet overfor fremtidige problemstillinger.

Det primære mål med at lære af sine fejltrin, er at slippe for at havne i samme situation igen og igen. Det sker helt automatisk som et led i udviklingen af vores bevidsthed, ved at vi uddrager det, der karakteriserer vores oplevelser og så lægger den viden til vores analyseapparat - så vi i lignende situationer i fremtiden kan gøre dit eller undgå dat.

Viljen til at ville er grundlag for evnen til at kunne.

Hvis fejlene ikke katalyserer en læreproces, så der sker der en vidensmæssig værditilvækst, så bliver gevinsten meget mindre. Det er ganske vist nok værd at vide hvad man ikke skal gøre - men det store skridt fremad ligger i erkendelsen af hvad man skal gøre i stedet for.

At fejle er den nemmeste måde at opdage behovet for justering - af planer, metoder etc. Hvis det leverede produkt ikke lever op til de stillede krav, så må der være sket en fejl eller opstået en misforståelse et sted i forløbet.
For tidlig succes kan blænde, så man overser udviklingspotentialet.

Der er ikke een sikker vej fra punkt A til punkt B.

Projekter har ofte så lang livscyklus, at man ikke blot kan gå tilbage til udgangspunktet - og så starte forfra. Det er derfor vigtigt at skabe korte forløb og små iterationer gennem hele projektets levetid, så der kontinuerligt kan drages nytte af den opsamlede læring.

Succes uden nogensinde at blive skuffet over sin egen formåen skaber mindre tolerant adfærd og ringe evne til at hjælpe andre interaktivt. Skal man være ærlig i bedømmelsen af egne begrænsninger og muligheder - og gøre brug af personlige fejltrin til at udvikle svage sider? - eller blot spille sikre kort og gemme sig bag stærke attituder? Jo bedre du kender til dine svage punkter, jo bedre kan du gøre dem stærke.

Organisationer lærer ikke - det er medlemmerne, der lærer

Læringen, og den betydning "opdagelserne" får for organisationen, projektgruppen og / eller individet skal akkumuleres og indarbejdes således, at nye medlemmer med kort indføring kan adoptere den læring, der er aflejret i handleplaner, projekt-iterationer, modeller, fora m.v.

I dette arbejde er det vigtigt at få defineret læring med hensyn til, hvad det er rettet mod - om det er forbedring af kompetencer / rutiner - eller om det er de organisatoriske ændringer og adfærdsmæssige refleksioner, der fokuseres på som følge af læringen.

Det kan være en hjælp at kategorisere læringen i tre kvalitativt forskellige former

Hvornår er dette fokusområde ikke længere interessant?
Når
- vores systemer er sammenhængende og enkle
- vores systemer støtter vores arbejdsprocesser optimalt
- vores medarbejdere spilder aldrig tid med at finde information
- vores medarbejdere spilder aldrig tid med at finde hinanden
- vores kunder er begejstrede for vores services
- vi vinder markedsandele ikraft af vores websider
- vi umuligt kan blive mere effektive
- vi umuligt kan blive mere produktive

Når beslutsomhed, vilje og ønske om succes er det fremad-drivende, så er fejltrin blot et lille ophold på vejen, et afsæt for at komme videre.

 


Vil du videre?
 

For at komme fra det generelle til det specifikke, må du konkretisere det emne eller den problemstilling, som du vil vide mere om.

© 2000 - 2010